Hans Wendelboe Bøcher

Bogens researcher og medforfatter har rejst fem gange i Nigeria, brugt 1000-vis af timer på Rigsarkivet, men det var nærmest et tilfælde, han stødte på historien om Mogens Uhrenholt.

 
 
Hans Wendelboe Bøcher, født 1973 i Aalborg, rejste som ung backpacker jorden rundt og rapporterede undervejs for flere danske aviser.

Hjemvendt til Danmark uddannede han sig til lærer og underviste i en årrække på Horne Efterskole, hvor han blandt andet grundlagde rejse- og kulturlinjen ’horneXplorer’, som hvert år - i samarbejde med Mission Afrika - bragte danske elever til Nigeria for at opleve nigeriansk liv og værdier og ikke mindst den lutherske kirkes indsatser inden for skole- og sundhedsområdet.

I Nigeria stødte han i 2006 ved et tilfælde på fortællingen om lægemissionæren Mogens Uhrenholt. Sammen med et hold elever fra efterskolen sad han i den lille, runde St. John's Church. Ved det primitive alter stod den lutherske ærkebiskops kone og fortalte om kirkens historie. Og så kom startskuddet til de mange års intense forskning:
- Det var Dr. Mogens Uhrenholt fra Øster Uttrup, der byggede kirken i 1916. Mon han er i familie med dig, Torben, lød ærkebiskoppens kones nysgerrige spørgsmål til min kollega. Torben, der rigtigbnok hedder Uhrenholt til efternavn, men umiddelbart afviste sammenfaldet. - Men jo, Mogens Uhrenholt er såmænd Hans Wendelboe Bøchers tidligere kollages bedstefars fætter.
 


Hans har siden rejst i Nigeria adskillige gange - senest i november 2018, forbindelse med 100-året for åbningen af missionsstationen i Shellem; inviteret af Den Lutherske Kirke i Nigeria for at holde foredraget: 'Manden, konen og missionen', der består af lige dele sprudlende historiefortælling med lyd, billeder og video, et gammelt gevær, en homøopatisk dyrlægebog, en mængde friske pust fra Afrika og masser af inspiration til selv at gå i gang med at slægtsforske, men størst af alt: Fortællingen om to helt almindelige mennesker med helt ualmindelige liv. 
 
His Most Rev. Peter Bartimawus PhD. overrækker Hans Wendelboe Bøcher en mindeplakette for Mogens og Eline Uhrenholt, Shellem, Nigeria, november 2018.

 

I 2011 begyndte Hans Wendelboe Bøcher at skrive lokaljournalistik og klummer for Nordjyske Medier og har siden arbejdet som foredragsholder og researcher for bl.a. Danmarks Radio.

Hans bor i Horne ved Hirtshals sammen med sin kone og tre børn.

Besøg www.hanswendelboe.dk og Hans Wendelboe Bøchers forskningsplatfom om Mogens Uhrenholt: www.missionnigeria.dk


Kontakt:
Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk





 


Bliv klogere på historien og missionen:
missionafrika.dk
missionnigeria.dk
missionsarkiv.dk

 

Kontakt:
Hans Wendelboe Bøcher
tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

copyright © Hans Wendelboe Bøcher
2019-2023